Mange her som hatar bøkene trur eg (forfattaren er svært lite likandes...), men sjølv liker er Sword of Truth-serien rimeleg godt, ja. I alle fall dei fyrste to bøkene, og kanskje eit par volum seinare i serien. Den degenererer rimeleg fort frå bok 3 av til endelaus preiking av forfattarens politiske og etiske overtydingar. Det som skimtast av plott i mellom preikenane er imidlertid gøy nok, spør du meg, og dei fyrste voluma (før redaktøren let han gjere kva han ville pga salstala, antakeleg) er eigentleg veldig bra.
Legend of the Seeker har, deler av piloten til sides, ingenting med bøkene å gjere, diverre. Dersom du er ute etter ein lettsindig cheesefest action-adventure-greie så er den grei nok (tenk 90-talets Hercules, Xena, Charmed...), men eg likar eigentleg ikkje slikt særleg, så for meg var det ganske bortkasta tid. Imponert at du held ut heile sesong 2 av LoS dersom du ikkje takla noko så midt-på-treet som Camelot ein gong.
Blood and Sand - ca. fyrste tredjedel var elendig, midtdelen var lite imponerande men ok nok (omtrent som Camelot, eigentleg), siste tredjedel var solid bra. Ikkje heilt på høgde med Gods of the Arena, men absolutt bra.
Driv og ser AMC sin akk så kansellerte Rubicon no. Veldig bra greier! Skjønner at den sleit med sjåartalet, dog, den er vanskeleg nok å henge med på alle detaljane i når ein ser tre-fire episodar for dagen. Ei i veka må ha vore tungt. Men imponerande å sjå ein interessant spionasjeserie kjemisk fri for action. Minner kanskje litt om State of Play, om eg skal peike til det nærmaste dette eg har sett før.